Company logo
Experience image 1
Experience image 2
Experience image 3
Mjød smagning, Vi drikker mjød - og bliver klogere

I følge mytologien er mjød visdommens drik. Kom til et par hyggelige timer med Danmarks bedste mjødbrygger, der præsenterer striben af prisvindende mjød fra Snoremark. Ud over at smage på de mange medaljevindende mjød varianter, kan du også live klogere på  mytologi, mjødens betydning gennem historien og selve brygningen.

Vi laver også privat mjødsmagninger for dig og dine venner / kollegaer, enten på Snoremark eller hos jer - kontakt os for nærmere information på info@snoremark.dk eller 3022 7761

Hvad er inkluderet?

Du får lejlighed til at smage på mindst 6 meget forskellige varianter af mjød fra Snoremark

Vi starter kl 13:00 og er færdig ca. 15:00

Køb et gavekortGiv en du holder af en oplevelse, de aldrig glemmer.
Book et privat eventSkal du holde et privat arrangement?
Vi tilbyder også private arrangementer til større grupper, såsom firma events med mere. Lad os høre fra dig her, og vi svarer hurtigst muligt.
Cover image
Om Snoremark

Snoremark startede som “garagebryggeri” i 2010. Siden er det flyttet fra garagen til en tidligere grisestald og har udviklet sig til et professionelt mjødbryggeri. I dag er Snoremark anerkendt for sin seriøsitet og sine ambitioner om at brygge dessertvine, der kan tilfredsstille selv kræsne ganer.

Bryggeriet er indrettet på Snoremark, der er ældre firelænget ejendom, der også er hjem for ejerne Karin Sloth og Thomas Bredholt. Gården ligger nord for Roskilde i landsbyen Tågerup højt hævet over landskabet med frit udsyn til alle verdenshjørner, Roskilde Fjord, middelalderkirker og gravhøje. Såvel landsby som ejendom har en historie, der rækker langt tilbage i Danmarks historie.

I 2011 sendte Thomas noget af det første bryg til Danmarksmesterskabet i mjødbrygning ved biavlerforeningens årlige honningfestival. Snoremark var i konkurrence med garvede mjødbryggere fra hele landet, og vandt på sin fyldige smag og gode balance. Det gav blod på tanden og blev startskuddet til at opskalere produktionen.

Efter et prøveår, hvor Karin sikrede sig, at opskrifterne holdt, og kvaliteten var stabil, har produktionen været støt stigende. I dag brygger Snoremark omkring 6000 liter mjød om året.

Hos Snoremark glæder familien sig over stadig flere anerkendelser og en voksende kundeskare, der har fået smag for de nordiske gyldne dråber. Således blev Snoremark Æblemjød i 2015 hædret med en guldmedalje ved den store fødevaremesse Nordic Food Contest og kåret som Årets Frugtvin i kategorien “Øvrige Frugtvine” i Dansk Forum for Frugtvin.

I 2016 fik Snoremarks Æblemjød første prisen og fire af de første seks pladser til Biavlerforeningens Danmarksmesterskab i mjødbrygning og senest i 2017 blev Snoremarks Æblemjød med humle igen kåret til Årets MJød i Dansk Forum for Frugtvin.

SnoremarkGundsølillevej 52, Tågerup4000 Roskilde
info@snoremark.dk+45 30 22 77 61
Juridiske oplysningerbetingelserprivatlivspolitikAnnulleringspolitikCookie-indstillinger
© 2024 Snoremark
175 kr.
Company logo
175 kr.